Psykisk syg dømt til anbringelse for drabet på sin mor
Retten i Aarhus har torsdag dømt en 56-årig mand til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid. Han dræbte sidste år sin 78-årige mor (Arkivfoto). Foto: /ritzau/Graversen Anita
/ritzau/Graversen Anita
Sidste år slog en mand sin mor ihjel. Torsdag er han blevet dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling.
En 56-årig mand er torsdag ved Retten i Aarhus blevet dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid for drabet på sin 78-årige mor i august sidste år.
Moren blev fundet død i hendes og sønnens fælles hjem i et rækkehus i Brabrand ved Aarhus. Det var hjemmeplejen, der ved 10-tiden om formiddagen den 30. august slog alarm.
Politiet fandt hendes død mistænkelig, og der blev indledt en større undersøgelse af dødsfaldet. De retsmedicinske undersøgelser viste, at hun var blevet kvalt.
Samme dag, som moren blev fundet død, blev sønnen anholdt, og dagen efter blev han i et grundlovsforhør varetægtsfængslet.
Han skulle dog ikke som normalt indsættes i en arrest, men blev placeret på en psykiatrisk afdeling.
Anklagemyndigheden har da heller ikke krævet den psykisk syge mand idømt fængselsstraf, men til anbringelse på en psykiatrisk afdeling - et krav som retten altså fulgte.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker