En 27-årig mand fra Ikast er varetægtsfængslet for i flere tilfælde på sin bopæl at have tiltvunget sig samleje med en 13-årig dreng.
Manden er grundet sin psykiske tilstand fængslet på Nørholm Kollegiet, der er et bosted for udviklingshæmmede og psykiatriske patienter.
Drengen er ikke i familie med den 27-årige, men havde ifølge politiet opbygget et bekendtskab med ham, der gjorde, at han kom i hans hjem.
- Vi blev opmærksomme på sagen, da drengens familie kontaktede os, og efter at have undersøgt sagen anholdt vi manden på hans bopæl, siger vicepolitikommissær Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning.
Den mentalt tilbagestående 27-årige mand havde ifølge politiet fået kontakt til flere unge fra Ikast, og politiet undersøger derfor, om der kan være flere ofre.
- Det kan ikke udelukkes, at der er flere derude, der har været udsat for overgreb. Det er vi ved at undersøge, siger Henning Præstegaard.
Den 27-årige mand er foreløbigt varetægtsfængslet frem til 25. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde