En 28-årig mand, der mandag aften tog flugten fra det psykiatriske hospital i Augustenborg, har meldt sig selv og ladet sig frivilligt indlægge igen. Det oplyser Region Syddanmark og Syd- og Sønderjyllands Politi.
Manden var blevet indlagt mandag, efter at han havde påkørt en patruljevogn med to betjente på Grundtvigs Allé i Sønderborg. Han blev anholdt og indlagt, fordi han havde en behandlingsdom med vilkår, som han havde overtrådt.
Flugten fra det psykiatriske hospital skete ved 22.30-tiden mandag aften, da det lykkedes den 28-årige mand - som politiet betegner som "en gammel kending inden for alle former for kriminalitet" - at bryde et vindue op og stikke af.
Ifølge Region Syddanmark har myndighederne dagen igennem haft telefonisk kontakt med manden.
Det skyldes at han gentagne gange har ringet til lægerne på det psykiatriske hospital, fordi han ikke kunne forstå, hvorfor han i første omgang var blevet anholdt og anbragt på afdelingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker