En taxichaufførs død på den fynske motorvej skyldes hans psykisk syge passager.
Det har Retten i Odense slået fast i en dom torsdag, skriver fyens.dk.
Den 65-årige mand mistede livet, da hans passager hev i bilens rat og på den måde tvang køretøjet ud i autoværnet.
Turen begyndte i Randers, hvor den 26-årige mand prajede taxien og bad om at blive kørt til Sjælland.
Han lider af psykotiske anfald, og han mente, at han var forfulgt af journalister fra ugebladet Se & Hør, som ville udslette ham og familien.
I stedet for almindelig straf for uagtsomt manddrab er den 26-årige blevet dømt til anbringelse på psykiatrisk hospital.
Da vidner nåede frem til den forulykkede taxi, som lå på taget, fandt de chaufføren liggende livløs.
Passageren sad derimod og talte i mobiltelefon med sin mor.
- Der kan du selv se, jeg skulle slås ihjel, sagde han blandt andet til moren, som var overbevist om, at det var endnu en af sønnens opdigtede historier.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde