Psykisk syg ville springe fra tag - igen

Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag morgen klokken 07.40 blev politi og brandvæsen kaldt til Bo og Naboskab på Havebyvej 3 i Rødbyhavn. Årsagen var, at en 24-årig psykisk syg kvinde var kravlet ud på taget af etageejendommen, hvorfra hun truede med at springe. Det er ikke første gang, kvinden har truet med selvmord fra højderne. Første gang var i januar, og senest i juli, hvor det tog en time for to betjente at overtale kvinden til at kravle ind igen. Denne gang blev kvinden dog hentet ind af en brandmand efter blot 10 minutter.