Hvad foregår der oppe i hovedet på den eller de pyromaner, der står bag de mange påsatte brande i Kongeledet i Rødbyhavn?
Det spørgsmål stiller mange af beboerne i området sig i øjeblikket, men svaret, eller noget der bare minder om et svar, er det nærmest umuligt at give på nuværende tidspunkt. Det forklarer psykolog på retspsykiatrisk ambulatorium i Risskov ved Århus, Ulla Larsen. Hun kender ikke den konkrete sag og udtaler sig derfor generelt.
- Det er umuligt umiddelbart at sige noget generelt om, hvad det kan være, der får vedkommende til at gøre det. Der kan være rigtig mange baggrunde for, at det sker.Det kan være indestængt vrede eller mange andre ting, men det er umuligt at sige noget om, siger hun og tilføjer:
Det vil formentlig kræve en mentalundersøgelse af den pågældende at finde motivet til de mange brande, mener hun.
- Her vil vedkommende så skulle gennemgå en lang udredning hos en psykiater og måske også en psykologisk undersøgelse. Så det er mange timers udredning, der ligger bag det, før man kan begynde at konkludere noget, fortæller Ulla Larsen.
- Man kan ikke lave en psykologisk undersøgelse på baggrund af de handlinger, vedkommende har foretaget indtil nu. Man kan komme med nogle hypoteser, men man kan slet ikke være præcis, tilføjer hun.
Kongeleddet har i løbet af den seneste tid været ramt af syv påsatte brande. Seks af disse er antændt i kælderrum, mens den syvende blev antændt i en lejlighed. I sidstnævnte tilfælde er lejlighedens beboer i øjeblikket varetægtsfængslet, mistænkt for selv at antændt branden.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet