Danskeren blev fundet bevidstløs i sin seng i cellen i arresten ved halv sekstiden torsdag morgen og blev efterfølgende bragt til en klinik, hvor han indtil mandag vil opholde sig i et sikret afsnit.
Herefter føres manden tilbage til sygeafdelingen i arresten Brandenburg/Havel, hvor to psykologer skal vurdere, om manden igen er klar til at deltage i retsmøderne.
Hvis alt går efter planen, er manden tilbage på anklagebænken torsdag.
Den 40-årige mand har under varetægtsfængslingen været under medicinsk behandling og har tilsyneladende hamstret piller, så han kunne opbygge et lille lager.
- Udleveringen af medicin bliver overvåget, men misbrug kan ikke helt udelukkes, siger en talsmand for de tyske myndigheder.
Under sagen har manden forklaret, at han selv ville begå selvmord sammen med de to døtre. De var bedøvet af sovemiddel, da han stak ild på bilen.
Drabene var kulminationen på en skilsmisse, hvor manden var bange for at miste pigerne til deres mor.
Det var i august sidste år, at de to piger på 9 og 10 år mistede livet. Forinden havde de været med faren på ferie på et indendørs skicenter.
Manden har forklaret i retten, at de tre sammen havde haft en god tur, da tanken om at tage livet af pigerne og dø sammen med dem pludselig slog ned i ham.
Retssagen mod ham kører ved landsretten i Potsdam nær Berlin, og den ventes at slutte ved udgangen af maj.
/ritzau/DPA
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned