En polsk lastbil væltede mandag eftermiddag om på siden efter en punktering på motorvejen nord for Vordingborg.
Lastbilen ramte heldigvis ingen andre bilister ved ulykken, men lagde sig til gengæld på tværs af motorvejen, fortæller vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
- Chaufføren slap fra ulykken uden videre skrammer og er blevet kørt på sygehuset, siger vagtchefen.
Ulykken skete ved afkørsel 40 ved Udby kort efter klokken 15.00 og har skabt lange køer i begge retninger. Lastbilen var lastet med genbrugspapir, og det tog sin tid at få tømt køretøjet, så det kunne flyttes.
Sent mandag aften lød meldingen fra politiet, at man havde åbnet for trafikken igen. Dog kun med et enkelt spor i begge retninger, da der mangler autoværn efter ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker