Der var politi overalt i den lille by Ans ved Tange Sø nord for Silkeborg natten til lørdag. Fem-seks patruljevogne, herunder to hundepatruljer, jagtede en pyroman, som mellem midnat og klokken tre antændte biler, en campingvogn, et legehuse, haveborde, brændestakke og andre ting. I alt otte forskellige steder måtte brændvæsnet slukke en brand i Ans, oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi, Knud Lauridsen.
- Han har været dygtig. Vi har løbet bagefter ham hele natten, uden at fange ham, og det irriterer os voldsomt, siger Knud Lauridsen.
Politiet var dog på et tidspunkt i kontakt med en person, som virkede mistænkelig, men der var ikke tilstrækkelig grundlag for en anholde ham.
- Jeg går ud fra, at vi vil have nogen folk i nærheden af Ans de næste nætter, i tilfælde af pyromanen skulle fortsætte, siger Knud Lauridsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker