Råb, smadrede døre og et aluminiumsbat: Politiet måtte rykke ud

Foto: Rigspolitiet

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet fik natten til fredag en anmeldelse om, at der havde været larm i en lejlighed i Rødby, og i den forbindelse havde vidner set en mand med et haglgevær.

Det beskriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i dagens døgnrapport.

Læs også: Påvirket lastbilchauffør rullede af færgen

Flere politipatruljer blev derfor sendt til stedet, og her traf politibetjentene en 22-årig mand. Han havde godt nok ikke et gevær, men et aluminiumsbat med sig.

Det viste sig, at der havde været et skænderi mellem den 22-årige og hans ekskæreste, og at han havde smadret nogle døre i lejligheden.

Battet blev beslaglagt, og den 22-årige blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.