En af den ulykkelige pilots venner deltog i politiets forsøg på at få talt ham fra at begå selvmord med et svævefly.
Den 44-årige mand var i luften i godt fem timer, før dramaet sluttede på Flyvestation Karup med en vellykket landing.
Manden stjal svæveflyet fra en klub i Viborg mellem klokken fem og seks mandag morgen, og klokken 11.08 blev alarmen afblæst med landingen.
En specialuddannet forhandler fra politiet var fremme i kontroltårnet i Karup klokken 08.40, fortæller Jørgen Hassing fra Midt- og Vestjyllands Politi.
- Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvad der er sagt og gjort undervejs, men der er ingen tvivl om, at det er snakken, som får ham til at ændre mening, siger Jørgen Hassing.
Også en af mandens bekendte deltog i samtalerne via radioen.
Tidligt mandag morgen - lidt efter klokken fem - ringede han 112 og bad politiet om at komme ud til sin adresse i Viborg.
Politiet var ikke i tvivl om, at han var selvmordstruet. Og på adressen fandt betjente da også et usb-stik, som beskrev mandens liv.
I første omgang ønskede myndighederne at sikre sig, at han ikke skadede andre med det planlagte styrt. Det viste sig hurtigt, at det ikke var hans mening.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde