Den kontroversielle radiovært Kaj Vilhelmsen er af Østre Landsret idømt 30 dages fængsel for racistiske udtalelser på Radio Holger, der i dag er en internetbaseret radiostation.
Landsdommerne nåede med sin afgørelse frem til samme resultat som byretten, og dermed er Kaj Vilhelmsens tredje dom for racisme en realitet.
Radioværten blev blandt andet dømt for 2. august 2006 i en 10 minutter lang monolog at sige:
- Vort land er forvandlet til den tredje verdens affaldsplads, hvorefter han fortsatte:
- Vi ønsker ikke noget bastardsamfund, hvor tilfældige fremmede kalder sig danskere.
De to udtalelser, vurderer retten, er grove nok til at dømme Kaj Vilhelmsen for overtrædelse straffelovens §266b - også kendt som racismeparagraffen.
Kaj Vilhelmsens tidligere domme var begge betingede, så mandagens dom er den første, der reelt sender den 59-årige radiomand bag tremmer.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde