Rådyr årsag til trafikuheld
Kvinde slap forholdsvis billigt, da hun ville undgå at køre ind i et rådyr.
En kvindelig chauffør blev overrasket over et rådyr, som pludselig løb ud foran hende. En opbremsning resulterede i at bilen endte i hegnet på Bellingegårdsvej udenfor Horreby. Uheldet skete kort før klokken ni tirsdag formiddag.
Kvinden kunne efter at være endt i hegnet ikke selv komme ud af bilen, fordi døren var blevet trykket ved sammenstødet med hegnet. Efter hun var blevet frigjort, blev hun bragt til sygehuset, fordi hun klagede over smerter i ryggen, men i følge indsatsleder på stedet Brian Midjord, så var det heldigvis ikke så slemt med kvinden.
- Vi valgte ikke at klippe bilen op, men at lempe hende stille og roligt ud af bilen. Det blev vurderet af redderne, at der ikke var noget galt med nakke og hals, lyder det fra Brian Midjord, som dermed nedtoner ulykken, selvom den selvfølgelig på ingen måde var sjov for kvinden. Det kunne snildt have været endt meget værre.
At kvinden kom på sygehuset med rygsmerter skyldtes at hun i forvejen havde problemer med ryggen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker