Et rækkehuskvarter i Albertslund blev fredag raseret af en storbrand. Ilden spredte sig til syv rækkehuse, men alle beboere nåede dog at komme ud i god tid.
- Ilden startede i det andet hus fra gavlen og spredte sig via taget til de omkringliggende huse, og der er noget, der tyder på, at branden er startet i nogle elektriske installationer, siger vagtchef Peter Grønbæk ved Vestegnens Politi.
Det lykkedes politi og brandvæsen at evakuere de beboere, der var hjemme, og der er ifølge politiet ikke nogen tilskadekomne.
- Der er 21 mennesker, der nu skal genhuses - i første omgang hos familie og venner, siger vagtchefen.
Branden, der startede omkring klokken to fredag eftermiddag, sendte en kraftig røg ud i området, men der var ifølge myndighederne ikke noget særligt farligt i røgskyerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker