Ræskørsel i retten
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
19-årig tiltalt for hensynsløs kørsel i bymidten i Nakskov
Det er nu nået så vidt, at den første af flere retssager om ræskørsel i Nakskov er berammet ved Retten i Nykøbing.
På tirsdag skal en 19-årig mand fra Nakskov fremstilles for en dommer med tiltale for hensynsløs kørsel i gaderne i Nakskov by.
Politiet har haft særdeles svært ved at få konkrete anmeldelser om hensynsløs kørsel med navn og registreringsnummer, men det lykkedes en onsdag aften i maj måned, hvor denne 19-årige mand blev set lave hjulspin under igangsætning på Axeltorv. Han er derfor tiltalt for at afgive unødig støj.
Samme aften blev han set køre samme Fiat med høj hastighed fra Axeltorv og ad Præstestræde mod nord og med samme hastighed foretage et venstresving ind i Nordenkirke imod ensretningen.
På grund af den præcise anmeldelse er den 19-årige derfor sigtet for tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, idet oversigtsforholdene på stedet var stærkt begrænsede af kirkemuren, der forhindrede den 19-årige i at se, om der kom nogen fodgængere, cyklister eller bilister i modsat retning ad Nordenkirke, som han kørte ind i med høj fart.
Da politiet kører nul-tolerance overfor disse unge bilkørere, er han også sigtet for at have undladt at sikre køretøjet, idet han kørte ind foran Skt. Nikolai Kirke og stak af til fods, mens han lod bilnøglerne sidde i låsen. Det er ikke tilladt.
Anklagemyndigheden kræver i anklageskriftet, at der idømmes bødestraf og gives kørselsforbud til den 19-årige.
Læs mere om to andre sigtelser for spirituskørsel i dagens udgave af Folketidende
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker