Ukendte gerningsmænd affyrrede sent mandag aften en panserværnsraket mod et hus i Nørresundby ved Aalborg. Det lykkedes dog ikke at ramme hverken det formodede mål - en mand med rockerrelationer - eller mandens hus.
- Vi får flere anmeldelser ind om et kæmpe brag i området. Det viser sig, at man har affyret en panserværnsraket, oplyser Bent Højgaard, vagtchef hos Nordjyllands Politi.
- Man har formentligt stået på kirkegården lige over for Lindholmsvej 2, hvor en af vores godt kendte og lettere rockerrelaterede bor. Men han har mange fjerner, så det er endnu ikke til at sige, hvem der står bag, siger Bent Højgaard.
Da politiet ankom til stedet, kunne de konstatere, at det ikke var lykkedes for gerningsmændene at ramme det formodede mål for attentatforsøget.
- Han er ikke hjemme, og der er ingen andre i huset. Huset bliver ikke ramt, men man rammer kirkegårdsmuren i stedet for. Raketten er åbenbart dykket lidt i skudøjeblikket. Men vi mener, det er hans hus, den skulle være affyret mod, oplyder vagtchefen.
Politiet fandt granaten på kirkegården, og sidenhen er også selve affyringsrøret blevet fundet. Det dukkede op i en afbrændt firehjulstrækker omkring Støvring. Bilen var stjålet i nærheden af Randers tidligere.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde