Rambuktyve kørte klokken to natten til fredag en traktor med frontlæsser ind gennem facaden på Salling Banks filial i Stoholm vest for Viborg. Inde i banken fik tyvene rykket en hæveautomat ud og løftet den ind i en varebil, hvorefter de forsvandt fra stedet.
Flugtbilen - en hvid varebil med påskriften www.legdigglad.com - blev senere fundet på Kildegårdens parkeringsplads i Karup, oplyser John Steffensen, der er leder af lokalpolitiet i Viborg.
Politiet leder for øjeblikket efter spor af tyvene i banken og på deres traktor og i flugtbilen. Tyveriet kobles sammen med flere lignende sager.
Et vidne har set fire mænd, der var maskeret med tørklæder. Politiet håber på langt bedre signalementer, når en video fra banken er blevet gennemgået.
Både flugtbil og traktoren, der blev brugt som rambuk, er stjålet forskellige steder i Jylland.
Der er endnu ikke noget bud på, hvor meget hæveautomaten indeholdt, da tyvene rev den løs og slap af sted med den.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker