Rambuktyveri mod smykkeshop på Strøget

Dagen fik en voldsom start i København, da ukendte gerningsmænd bakkede en bil ind gennem ruden til smykkeforretningen Pandora på Strøget.

Mændene smadrede ved halv seks-tiden montrerne i forretningen på Vimmelskaftet, så de kunne forsyne sig med en ukendt mængde smykker, før de stak af gennem sidegaderne.

Et vidne så, at der var tre hætteklædte mænd i flugtbilen.

Politiet ved endnu ikke, hvor stort et udbytte, som de tre mænd fik med sig.

/ritzau/

Tre mænd bakkede bil ind gennem ruden til Pandora midt i København i de tidlige morgentimer.

Offentliggjort Sidst opdateret