Rapport: Politiet bokser med edb og indbrud

Men på flere andre områder har politiet til gengæld været i stand til at leve op til målene, hedder det i årsrapporten for 2011 for politiet og anklagemyndigheden.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og hans cirka 14.000 medarbejdere har formået at opfylde de mål, der var stillet, med 72 procent - og denne præstation er tilfredsstillende, står der i rapporten, som er offentliggjort mandag.

De enorme problemer med indførelsen af et elektronisk sagsbehandlingssystem Polsas er en anden af forklaringerne på, at rigspolitichefen ikke har formået at score højere.

Også det fortsat meget høje antal indbrud i 2011 i folks hjem bevirker, at Jens Henrik Højbjerg ikke har kunnet opfylde målene med 100 procent.

Derimod er det blandt andet lykkedes at forbedre indsatsen mod rockere og bander, at sikre hurtigere udrykning og få en bedre telefonbetjening.

Rapporten fortæller også, at betjentene er blevet dygtigere til at opklare kriminalitet. Den såkaldte sigtelsesprocent er nemlig øget.

Anklagemyndigheden klarer sig bedre end politiet. Rigsadvokaten noteres for at have opfyldt målene med 87,5 procent - og det er "meget tilfredsstillende," hedder det.

Rundt omkring i landet har anklagerne for eksempel rejst 11 procent flere tiltaler for overtrædelse af straffeloven i forhold til 2010.

Men problembarnet er fortsat sager om økonomisk kriminalitet, som nogle sager er for længe om at blive afgjort.

/ritzau/

Det kniber med at få bekæmpet indbrud og andre lovovertrædelser, som plager almindelige borgere.

Offentliggjort Sidst opdateret