Rapserier på stribe: Butikstyv på rov i byen
En butikstyv var på spil flere steder i Nykøbing. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En 48-årig lokal mand var på spil i Nykøbing, hvor flere butikker fik uønsket besøg
Fælden klappede til sidst for en 48-årig mand fra lokalområdet, da han tirsdag agerede uønsket kunde i flere butikker rundt omkring i Nykøbings gader.
Hans 'fangst' fik først en ende, da han blev pågrebet i en tøjforretning på Jernbanegade i Nykøbing.
Episoden fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi om i sin døgnrapport.
En patrulje fik en opringning fra den lokale butik, hvor de havde tilbageholdt manden, der havde forsøgt at stjæle seks skjorter.
Det tog ikke den tilkaldte patrulje mange minutter at finde ud af, at den 48-årige også havde været på spil andre steder i byen, da han også havde stjålne varer fra to andre butikker i byen på sig.
Politiet anholdt og sigtede derfor den lokale mand for alle tre tyverier, og da de også kunne koble ham til et fjerde butikstyveri begået tidligere, blev han dermed også sigtet for sit fjerde forhold.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker