Rasende kunde overfusede frisør

En frisør på Algade i Vordingborg valgte i går, torsdag, at tilkalde politiet for at slippe af med en rasende kunde.

Det var en 39-årig kvinde fra Vordingborg, som var så utilfreds med den klipning, hun havde fået tidligere på dagen, at hun vendte tilbage og bankede voldsomt på salonens ruder, mens hun råbte skældsord ad frisøren, fremgår det af politiets døgnrapport.

Da politiet nåede frem, blev kvinden sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

En kvinde fra Vordingborg var så utilfreds med sin frsure, at hun gik amok foran frisørsalonen.

Offentliggjort Sidst opdateret