Rasende mand blev sur - på en taxa ...
En taxa "blev overfaldet" af en beruset mand i weekenden. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Signe Goldmann
En beruset mand "blev uvenner" med en bil i nattelivet i Maribo lørdag morgen.
Det hører desværre ikke til sjældenhederne, at når alkoholen går ind, går forstanden ud, og det kan ende i ophidsede situationer, hvor berusede borgere ser rødt og bliver særdeles hidsige.
Nogenlunde det skete for en 22-årig beruset mand fra Søllested, der tidligt lørdag morgen befandt sig på Torvet i Maribo. Af uransagelige årsager havde den beduggede mand set sig gal i skralden på en parkeret taxa og havde sparket til køretøjet.
Det medførte, at politiet blev tilkaldt, og manden i 20'erne blev anholdt og sigtet for hærværk.
Hvor velplaceret sparket på taxaen fra manden var, melder historien intet om.
Fuld, påvirket og uden kørekort
En anden 22-årig mand uden fast bopæl havde sig heller ikke ligefrem nogen velovervejet fredag aften.
I hvert fald havde han sat sig ind i en bil og begivet sig ud på vejene ved Nakskov, hvor han på Ullerslevvej blev standset af en politipatrulje
Det viste sig snart, at mandens manglende dømmekraft skyldtes indtag af både alkohol og euforiserende stoffer. Manden blev derfor sigtet for spirituskørsel og for at køre i påvirket tilstand, og da han heller ikke havde nogen førerret, blev han også sigtet for det forhold. Og da manden var kendt af politiet for en lignende forseelse tidligere, blev hans bil beslaglagt på stedet.
Begge episoder står nævnt i politiets døgnrapport for weekenden.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker