På fem år er det stort set lykkedes at udrydde omstridte isolationsfængslinger af varetægtsfanger, der strækker sig over flere måneder, viser en opgørelse fra Rigsadvokaten.
Ifølge opgørelsen varer den gennemsnitlige isolationsfængsling - i 2008 var der 327 - nu tre uger, og det vækker glæde hos nogle af de argeste modstandere af tvangsisolering, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT.
- Nedbringelse af gennemsnitslængden af isolationsfængsling til 3 uger er
en glædelig nyhed, siger koordinator i RCT, Tue Magnussen.
- Det viser, at man fra dansk side har lyttet til den fortsatte kritik fra
Europarådet, FN, forsvarsadvokater og menneskeretsorganisationer, siger Tue Magnussen.
Men der er et men:
- Isolationsfængsling bør fortsat søges nedbragt mest muligt - både i
omfang og længde - for at Danmark kan leve op til den internationalt
anerkendte rolle som foregangsland i arbejdet mod tortur, lyder det fra Tue Magnussen, der også påpeger, at antallet af isolationsfængslinger steg fra 273 i 2007 til 327 året efter.
Faldet i varigheden af isolationsfængslingerne kommer efter, at der blev indført en nærmest ufravigelig øvre grænse på otte uger for tvangsindespærring af varetægtsfanger.
Og den fremgangsmåde vil SF nu have overført på isolationsindespærring af dømte fanger.
I dag er det udelukkende Kriminalforsorgen der vurderer, om fanger skal isoleres. Men den beslutning bør i fremtiden overlades til en dommer efter højst 14 dages indespærring, foreslår SF's retsordfører, Karina Lorentzen.
- Tidsgrænserne har jo vist sig at virke for varetægtsfanger. Derfor stiller vi nu forslag om, at indføre lignende domstolsfrister for dømte, siger Karina Lorentzen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde