Reddet af sine lastbildæk

Tre el-ledninger røg ned over førerkabine, men manden slap med skrækken

Offentliggjort Sidst opdateret

3-4 el-ledninger blev i går på Orebyvej i Sakskøbing revet ned, da en fejelastbilchauffør kom til at køre ind i dem. Ledningerne røg herefter ned over førerkabinen med manden siddende inde i.

Der var stadig strøm tilsluttet i kablerne, selvom de blev revet ned, men lastbildækkene sørgede for, at der ikke blev ledt strøm til manden i kabinen. Således kan han takke sine gummidæk for, at han ikke kom slemt til skade.

Der blev ikke taget nogen chancer, så chaufføren ventede pænt på, at Seas kom ud og slukkede for strømmen, og han atter kunne træde ud på asfalten.