Rederiet Shipcraft ved ikke, hvor de seks bortførte søfolk fra det danske fragtskib Leopard i Adenbugten befinder sig. Det oplyser rederiets direktør Claus Bech.
- Vores fokus er nu at få vished for besætningens situation og få dem sikkert hjem. Den nuværende situation er dog, at vi ikke er i besiddelse af bekræftet information om, hvor besætningen befinder sig, siger Claus Bech i en skriftlig udtalelse.
Fragtskibet Leopard er således uden besætning, men Shipcraft oplyser, at skibet er under den internationale flådes kontrol.
Direktøren oplyser, at rederiet hele onsdagen og torsdagen har været i tæt kontakt med - som det udtrykkes - alle relevante myndigheder for at mobilisere den nødvendige assistance, så vel som at få oplysninger om besætningens ve og vel og skibets tilstand.
Den sidste kontakt med fragtskibet Leopard havde rederiet onsdag klokken 14.
- Kaptajnen på m/V Leopard informerede os om, at de blev beskudt af pirater der nærmere sig i to små speedbåde. Derefter har der ikke været nogen kontakt med skibet, der nu ligger stille, siger Claus Bech i meddelelsen.
Rederidirektøren oplyser ikke noget om, hvorvidt piraterne, der har bortført den seks mand store besætning, har meddelt sig eller fremsat krav om løsesum.
To af de seks besætningsmedlemmer er danskere, de øvrige er filippinere.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde