Redningsaktion droppes: Tom sejlbåd var fuldt bemandet
Sejlbåden, der onsdag morgen drev omkring på Øresund, havde tekniske problemer, men ingen var faldet i vandet.
Forsvarets søredningstjeneste har indstillet en eftersøgning på Øresund, hvor en sejlbåd onsdag morgen blev set drive omkring - tilsyneladende mennesketom.
Det frygtedes, at en sejler var faldet i vandet, men det har vist sig ikke at være tilfældet.
- Der var flere personer om bord, da vi nåede frem til båden, siger vagthavende Jan Møller Nielsen ved redningscentralen til Ritzau.
Sejlerne havde problemer med bådens sejl, og derfor sejlede skibet vilkårligt omkring på Øresund, oplyser redningstjenesten.
En helikopter og en redningsbåd blev sendt til stedet syd for Amager, efter at en borger lidt før klokken 9 onsdag kontaktede redningstjenesten. Anmelderen havde set en tom båd drive på vandet og frygtede, at nogen var faldet over bord.
Men båden var altså bemandet, og ingen personer var i fare.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker