Redningsaktion ved Hesnæs
Foto: En helikopter ledte søndag morgen efter en forsvundet mand ved Pomle Nakke. Foto: Anders Knudsen
helekopter ved Pomle Nakke. Foto: Anders Knudsen
Øjenvidne tog fejl af waders og våddragt.
En svømmer gav søndag morgen anledning til en stor redningsaktion ud for Pomle Nakke på Østfalster.
Fra land så en mand morgensvømmeren i vandet. Manden troede, at svømmeren i våddragt var en lystfisker i waders.
Og da manden i vandet forsvandt, troede manden på stranden, at den anden var ved at drukne. Derfor slog han alarm fra det nærliggende traktørsted.
Indsatsleder, en akutbil og en redningsbåd fra Falck i Nykøbing F. blev sendt til Hesnæs Havn, hvor køretøjerne var fremme lidt efter klokken 09. Samtidig ankom en helikopter og begyndte at kredse over Pomle Nakke.
Lidt senere kom Redningsstation Gedser og satte en båd i vandet, og en båd fra redningstationen Klintholm Havn sejlede også til farvandet ud fra Hesnæs. På det tidspunkt var der også ankommet en ambulance til den lille havn.
Ved Pomle Nakke fandt man en cykel, men ejeren til cyklen dukkede op. Politiet fik derefter oplysninger om, at en ældre mand hver morgen svømmede ud for Pomle Nakke.
- Vi fandt frem til den ældre mand, som var taget hjem efter svømmeturen, og han var i god behold, oplyser Søren Nielsen, der søndag var chef for politiets vagtcentral i Næstved.
En time senere, klokken 10.30, kunne redningsaktionen aflyses, og helikopteren, bådene og redningskøretøjerne vendte hjem.
Se billedgalleri
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker