Regeringen vil droppe fodlænke for voldtægtsdømte
En dom for voldtægt eller forsøg på voldtægt på op til seks måneders fængsel skal ikke længere kunne afsones med fodlænke, lyder det fra regeringen. (Genrefoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Regeringen vil afskaffe muligheden for at afsone dom for voldtægt eller voldtægtsforsøg med fodlænke.
Personer, der er dømt op til seks måneders fængsel for voldtægt eller forsøg på voldtægt, skal ikke længere kunne afsone straffen med fodlænke.
Det er ifølge DR Nyheder ambitionen hos den nye regering.
Lige nu afsoner 228 personer en dom for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Af dem afsoner seks personer med fodlænke.
Som reglerne er nu, kan domme op til seks måneders fængsel afsones i fodlænke.
Men det skal laves om, når det gælder voldtægtsdømte, lyder det fra Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.
- Voldtægt er en af de alvorligste forbrydelser, og der skal forbryderen altså mærke, at samfundet ser alvorligt på den handling.
- Den, der er blevet voldtaget, skal også vide, at forbryderen sidder i fængsel og afsoner sin straf og ikke går rundt med en fodlænke, siger han til DR.
Hos Dansk Kvindesamfund er forkvinde Maria Søndergaard tilfreds med, at regeringen vil sætte en stoppe for brug af fodlænke i den type af sager.
Juraprofessor Linda Kjær Mink fra Syddansk Universitet peger dog på risikoen for, at de dømte begår endnu mere kriminalitet ved at komme i fængsel frem for fodlænke.
Tilbagefald til kriminalitet er mindre, hvis man afsoner med en fodlænke sammenlignet med en fængselsstraf, lyder det fra professoren ved Juridisk Institut.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker