Terrordømte skal udsættes for massiv holdningspåvirkning, mens de sidder i dansk fængsel.
Det foreslår de to regeringspartier Venstre og Konservative, skriver Politiken.
I dag gøres der ingen særlig indsats for at omvende terrordømte, og derfor skal et nyt såkaldt exitprogram forhindre de dømte i at fortsætte med terroraktiviteter, når de sættes på fri fod.
- Vi må erkende, at vi kan risikere at stå med et problem, når de terrordømte kommer ud af fængslet. Derfor vil vi nu have fokus på de dømte, hvor vi forsøger at ændre deres radikale holdninger, mens de sidder fængslet, siger De Konservatives integrationsordfører Naser Khader til Politiken.
I alt er syv danske muslimer de seneste år blevet dømt for terrorplanlægning. Mindst to af dem står umiddelbart foran at blive løsladt efter at have afsonet deres domme på fire og syv års fængsel.
- I et retssamfund forventer man jo, at folk er resocialiserede, når de har afsonet deres straf og bliver løsladt. Men vi ved, at det desværre ikke altid er tilfældet med terrordømte, og derfor skal vi forsøge at afradikalisere dem, siger Venstres integrationsordfører Karsten Lauritsen til Politiken.
Mindst tyve andre lande i verden arbejder allerede med metoder til at afradikalisere militante islamister.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde