Det siger formand for Region Midtjyllands udvalg for psykiatri Niels Callesøe (SF).
Onsdag blev en af de ansatte, pædagog Judy Meiniche Simonsen knivdræbt ved Hald Sø nær Viborg. KH, der var beboer på Blåkærgård, er sigtet og varetægtsfængslet for drabet.
- Man kan med sikkerhed sige, at der er vurderet forkert. Hvis analysen viser, at er sket fejl i forbindelse med visitationen, så må vi se på, om der er procedurer, der skal ændres, siger han.
Spørgsmålet er, om en person, der har fået flere voldsdomme, og som også begår voldelige overfald, mens han er på en åben institution, er placeret det rigtige sted.
Ifølge Niels Callesøe er der intet, der tyder på, at personalet har vurderet KH som særlig farlig.
- Som det ser ud nu, men jeg kan jo blive klogere, så kunne man ikke have ageret anderledes ud fra vurderingen, siger han.
En intern undersøgelse fra Blåkærgård viser, at den kniv, som KH brugte, ikke stammer fra institutionen.
På trods af den tragiske hændelse er der ikke umiddelbart nogen planer om at lave en tværgående undersøgelse af alle beboere på alle bosteder i regionen.
- Som udgangspunkt er patienterne korrekt anbragt. Men det er klart, at der vil blive kigget meget, meget nøje på analysen for at se, om der er ting, der skal ændres, siger Niels Callesøe.
Den drabssigtede blev placeret på det åbne bosted Blåkærgård i maj 2011 i forbindelse med en behandlingsdom.
Allerede i efteråret 2010 var han på bostedet i to uger - men blev fjernet efter en episode med grov vold, skriver Ekstra Bladet.
Voldsepisoden udløste endnu en behandlingsdom, og herefter blev det igen vurderet, at KH skulle tilbage til Blåkærgård.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker