Regioner anmelder narkoselæge for millionbedrageri
En narkoselæge er under mistanke for svindel med fakturaer. Danske regioner har anmeldt ham til politiet. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
En læge mistænkes for at have overfaktureret i årevis. Den mistænkte svindel løber op i 7,5 millioner kroner.
En narkoselæge har fusket med faktureringerne for diverse narkoseydelser og dermed svindlet de offentlige kasser for millioner kroner, mener Danske Regioner. Regionerne har derfor anmeldt lægen til politiet, skriver TV 2 på sin hjemmeside.
Ifølge TV 2 mistænker regionerne narkoselægen for at have faktureret større beløb, end han var berettiget til. Det har angiveligt gjort gennem ti år, og tre regioner er på den måde blevet snydt for sammenlagt 7,5 millioner kroner.
Den 65-årige læge har ifølge TV 2 indvilget i at betale knap to millioner kroner tilbage for årene 2017 til 2019. Her skulle overfaktureringen ifølge lægen hænge sammen med, at han havde misforstået overenskomsten.
Sagen er blevet behandlet i Løn- og Praksisudvalget under Danske Regioner. Her har man på baggrunden af sagen besluttet at fratage lægens hans ydernummer - altså en form for en fyreseddel.
Det er også udvalget, der har vurderet sagen til at være så grov, at lægen er blevet anmeldt til politiet.
Nordsjællands Politi bekræfter over for TV 2 at have modtaget en anmeldelse, men endnu er der ikke iværksat en efterforskning, da sagen "afventer en ledig efterforsker", lyder det.
Sagen er en blandt flere, hvor ansatte inden for sundhedssektoren er under mistanke for at kanalisere penge fra statskassen over i egne lommer i strid med loven.
Nordsjællands Politi efterforsker i øjeblikket en anden sag, hvor tre ansatte på en lægeklinik i Charlottenlund er blevet sigtet for at have registreret fiktive ydelser i flere patienters og ansattes navne.
I den kommende uge afsiger Østre Landsret dom i en anden sag. Her er en overlæge i byretten idømt to et halvt års fængsel for svindel med offentlige midler. Pengene skulle være gået til forskning, men blev i stedet brugt på køb af værdipapirer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned