Sikkerheden på landets psykiatriske afdelinger er ikke god nok.
Det erkender Danske Regioner tirsdag, bare et døgn efter at regionerne sikrede sig politisk opbakning til at ændre loven, så patienter fremover må spærres inde i et rum om natten for at forhindre fangeflugter.
Men måske kunne regionerne selv være kommet nogle af de henved 40 årlige fangeflugter til livs med de eksisterende regler i hånden.
For nu erkender regionerne, at sikkerheden omkring flere psykiatriske afdelinger har haltet på flere punkter.
Det viser en endnu ikke offentliggjort gennemgang af samtlige landets psykiatriske afdelinger, som Danske Regioner netop har lagt sidste hånd på.
- Regionernes gennemgang har vist, at der flere steder var plads til forbedringer af de tekniske sikkerhedsforanstaltninger og opstramning af visse arbejdsprocedurer, oplyser kontorchef i Danske Regioner Tommy Kjelsgaard.
Han understreger, at regionerne nu er i gang med at "udbedre manglerne" på de fysiske sikringsforanstaltninger såsom døre, låse, vinduer og hegn.
- Regionernes redegørelser dokumenterer, at samtlige regioner i forbindelse med rømninger eller andre uhensigtsmæssige hændelser iværksætter tiltag, der kan forebygge gentagelser. Jeg er så glad for at konstatere, at der i regionerne er stor villighed til at lære af hændelserne, lyder det fra Tommy Kjelsgaard.
Den seneste bølge af undvigelser fra psykiatriske afdelinger kulminerede i weekenden med seks personers flugt fra hospitalet i Risskov. Inden alle var indfanget, var to kvinder blevet overfaldet af den ene flugtfange.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde