Regnskabssjusk på herberg giver betinget dom
Rod i regnskaberne koster nu April Chris Ulrich, der er kvinden bag stiftelsen af herbergsforeningen "En Varm Seng", 40 dages betinget fængsel.
Hun er desuden dømt for underslæb på 1040 kroner, idet hun ikke har kunnet redegøre for en elektrikerregning.
Det skriver Ekstra Bladet.
Den tidligere herbergsindehaver var blandt andet tiltalt for uretmæssigt at have brugt 45.000 kroner af foreningens penge til private formål.
Den mandlige næstformand i foreningen blev derimod frifundet i retten. Han var tiltalt for dokumentfalsk og regnskabssjusk.
Tidligere har Socialministeriet forlangt, at foreningen betalt deres bevilling på 1,8 millioner kroner tilbage.
Sagen mod April Chris Ulrich stammer helt tilbage fra 2011, hvor herberget pludselig gik konkurs og blev politianmeldt af ansatte, der ikke havde fået deres løn.
Herberget åbnede i vinteren 2009 og fik ros for at henvende sig til udenlandske hjemløse, der ikke har samme adgang til herbergerne som danske.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet