De danske fængsler huser nu så mange indsatte, at Kriminalforsorgen frygter, at fængselssystemet bryder sammen, hvis der ikke kommer flere pladser.
Det skriver Politiken søndag.
Ifølge formand for Dansk Fængselsforbund Kim Østerbye har der ikke siddet så mange personer i varetægtsfængsel "siden Anden Verdenskrig". Og seneste tal fra Kriminalforsorgen viser, at antallet af indsatte i arrester og fængsler formentlig er det højeste nogensinde.
- Det her slider på alle parter. Det slider på bygningerne, og det slider på vores personale og de indsatte i en grad, man slet ikke er klar over, siger Kriminalforsorgens sikkerhedschef, Michael Gjørup, til Politiken.
Løses kapacitetsproblemerne ikke, risikerer hele fængselssystemet at bryde sammen, advarer Michael Gjørup:
- Det er åbenlyst. Nogle af cellerne ligner noget, der er løgn. Vi har før sagt, at det er uholdbart, men nu mener vi det. Det her kan vi ikke holde til længere, siger han til Politiken.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker