En århusiansk mand har været så besat af at samle børneporno, at han skriver retshistorie.
Vestre Landsret har mandag idømt den 26-årige mand fængsel i tre år. Det er den hidtil hårdeste straf på området.
Da sagen i oktober blev vurderet af byretten i Århus, lød dommen på fængsel i to år.
Over fire millioner fotos og 15.000 videoer fandt politiet på mandens computer under en ransagning på hans bopæl i februar.
Sagen blev dog skåret til, så den "kun" har drejet sig om 1,4 millioner billeder og cirka 9000 videoer.
Næsten 4000 af billederne viser særligt grove seksuelle forhold, og i samme kategori er 178 videofilm.
Allerede da Peter Christensen var 12-13 år, begyndte han at samle.
- Jeg tabte tråden for mange år siden. Og så har det bare fået lov at fortsætte. Jeg kunne ikke stoppe det, forklarede han i byretten.
Flere tusinde andre med samme interesse som den 26-årige fik adgang til en del af materialet.
- Det kom helt bag på mig, hvor meget der var. Jeg havde absolut ingen anelse, har Peter Christensen tidligere sagt.
Dommerne i Vestre Landsret delte sig i to lige store fløje, da straffen mandag skulle udmåles.
Tre stemte for fængsel i fire år, og tre andre mente, at tre år var det rigtige resultat.
Når stemmerne står lige, kommer dommen til at lyde på det, der er gunstigst for den tiltalte.
Tirsdag behandler Retten i Århus i øvrigt endnu en stor sag om børnepornografi.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker