Danske unge skal kunne rapse hos købmanden eller begå hærværk uden at få en plet på straffeattesten.
Det mener et bredt flertal i Folketinget, som støtter et konservativt forslag
om, at unge under 18 år skal have en ekstra chance første gang de får en
betinget dom, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Til gengæld må den unge ikke begå kriminalitet de næste tre år. Sker det
alligevel, falder hammeren, og begge forbrydelser vil optræde på
straffeattesten.
- Mange unge kan ikke få et job eller en læreplads, fordi de er trådt ved siden
af en enkelt gang. De fortjener en ekstra chance, hvis de til gengæld holder
sig på måtten i fremtiden, siger retsordfører Tom Behnke (K) til Jyllands-Posten.
Forslaget kommer i forlængelse af justitsminister Lars Barfoeds (K) udtalelse om, at straffeloven nu er strammet tilstrækkeligt, og at regeringen i fremtiden vil fokusere på forebyggelse.
Samtlige partier i Folketinget støtter forslaget.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde