Restauranternes brancheforening Horesta mener man, at det er urealistisk at skelne mellem, hvem man serverer mad for. Københavns Politi opfordrede tirsdag ellers restauranterne til at være forsigtige med, hvem de lukker ind, efter endnu et skyderi i bandekonflikten senest på en sushibar i Hellerup.
Det er juridisk muligt at afvise folk ved indgangen, men praksis er noget helt andet, forklarer administrerende direktør for Horesta Lone Njor Hulth.
- Det er noget, der praktiseres på diskoteker og natrestauranter, men det her er spiserestauranter og personer, man ikke umiddelbart kan identificere, siger hun.
Meldingen om at lukke døren for visse kunder faldt tirsdag fra politiinspektør Svend Foldager fra Københavns Politi.
- Jeg ville nok overveje, hvem jeg inviterer inden for som gæster, sagde han til TV2 Nyhederne.
Ifølge Lone Njor Hulth er det bedste restauranterne kan gøre at søge hjælp hos Horesta, hvis de er fortvivlede.
- Vi råder først og fremmest vores medlemmer til at samarbejde med politiet, og så har vi i Horesta den juridiske og personalemæssige rådgivning, som vores medlemmer kan trække på, siger hun.
Mandag aften blev en rocker fra Hells Angels skudt i kæben på en sushi-restaurant i Hellerup, hvor han sad og spiste sammen med flere andre tilknyttet rockermiljøet.
Ved hans bord sad blandt andre den kendte HA'er Brian Sandberg, som blev kendt som Stein Baggers tidligere bodyguard. Der har tidligere været en skudattentat mod ham på en frokostbar i det indre København i januar.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker