Trods en lang forklaring om sin interesse for antikke våben, så undgik ejeren af et spisested i Brønshøj ikke et års fængsel for at have haft en ulovlig pistol derhjemme.
Det var i februar, at politiets bandeenhed slog til mod den 39-årige mand efter et tip om, at han opbevarede våben på vegne af et bandemedlem.
Hjemme hos manden, Sahin Topcuoglu, fandt betjentene da også 1 pistol og 11 patroner i en taske, som hans kone forsøgte at skjule bag et skab.
Han har i retten forklaret, at han troede, der var tale om en antik russisk pistol. Derfor købte han den af en ung mand, der kom forbi hans forretning.
Først senere fandt han ud af, at der ikke var tale om den ægte vare, men om en kinesisk kopi.
Udgangspunktet i våbensagen er et års fængsel. Men oprindeligt valgte Retten på Frederiksberg at gøre de ni måneder betinget, fordi manden ikke tidligere er straffet og har gode personlige forhold.
Men hos anklagemyndigheden mente man ikke, at der var grund til at gøre en undtagelse, og nu har Østre Landsret da også gjort hele straffen ubetinget.
Samtidig får den dømte, der har tyrkisk baggrund, det gule kort. Fordi han har en stærk tilknytning til Danmark, bliver han ikke her og nu smidt ud af landet. Men han får dog en såkaldt betinget udvisning.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker