Sådan lyder reaktionen fra retspræsident Torben Goldin, efter at det fredag lykkedes en gruppe mænd at befri en 21-årig, der er mistænkt for et drabsforsøg.
- Bevogtningen er normalt tilstrækkelig. Men den var det ikke i dag, siger han videre.
Mændene væltede ind midt i retsmødet, hvor den unge mand skulle have sin fængsling forlænget. Det lykkedes dem at danne en korridor, så den 21-årige kunne stikke af, uden at politifolk og retsbetjente kunne få fat på ham.
Torben Goldin vil ikke gå i detaljer med, hvilke sikkerhedstiltag man nu overvejer.
- Men jeg kan godt sige, at en af de ting, der kraftigt overvejes, er at låse dørene, som han udtrykker det.
Befrielsesaktionen skete fra rettens afdeling på Blegdamsvej. Retspræsidenten håber, at den slags bliver umuligt fremover, når en ny retsbygning på Frederiksberg kan tages i brug.
- Dommervagtslokalet kommer til at ligge bagest i huset. Så en gruppe hætteklædte mænd vil ikke komme så langt, før alarmen går, siger han.
Politifolkene brugte peberspray under tumulten, men det lykkedes alle befrierne at stikke af, uden at politiet fik fat på nogle af dem.
Den flygtede er Yosef Ahmad Hossain Naem al-Kassab. Han beskrives som 174 cm høj og almindelig af bygning. Han har kort sort hår og brune øjne. Borgere, der ved, hvor han opholder sig, skal ikke forsøge at pågribe ham selv, men i stedet ringe til politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde