Retspræsident: Domsmænd bør ikke udtale sig efter dom
Dommere og domsmænd bør ikke udtale sig om sager, som de har været med til at dømme i. Det fastslår præsidenten for Retten i Glostrup. Arkivfoto. Foto: Free/Per Johansen, Pressefoto, Domstolsstyrelsen
Free/Per Johansen, Pressefoto, Domstolsstyrelsen
Den domsmand fra Se og Hør-sagen, der har udtalt sig i radioprogram, vil blive indkaldt til samtale.
Hverken domsmænd eller dommere bør gå ud og udtale sig om en sag, når dommen er faldet
Det slår Lisbeth Larsen, der er retspræsident ved Retten i Glostrup, lørdag fast, efter at en domsmand i Se og Hør-sagen har deltaget i en udsendelse i Radio24syv.
- Jeg synes, de skal uddø, siger domsmanden blandt andet om sladderpressen.
Personligt kan domsmanden ikke lide Se og Hør, hvorimod hun ikke har noget imod Billed Bladet, fremgår det.
I programmet udtaler domsmanden sig desuden om strafudmålingen til Qvortrup og til en anden dømt chefredaktør, Kim Henningsen.
- Det er højst usædvanligt, at en domsmand udtaler sig om en sag, som vedkommende har været med til at dømme i, siger Lisbeth Larsen.
- Men umiddelbart tyder det dog ikke på, at hun har overtrådt sin tavshedspligt, fortsætter retspræsidenten.
Domsmanden vil nu blive indkaldt til en samtale med Lisbeth Larsen eller retspræsidenten for Østre Landsret, Bent Carlsen, hvor hun vil få indskærpet reglerne.
Lisbeth Larsen kan ikke sige noget om eventuelle konsekvenser for domsmanden.
- Nu må vi tale med domsmanden og høre, hvad der er foregået. Det gælder i denne sag som i alle andre sager, at vi skal høre begge parter, siger hun.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker