Retspræsident: Lange fængslinger skal ned

Det er en af de væsentligste gevinster i et række forslag fra en arbejdsgruppe under Domstolsstyrelsen, mener gruppens formand, retspræsident Søren Axelsen.

Retsplejeloven indeholder en regel om, at borgere ikke må holdes fængslet i mere end et år, før det afgøres, om de er skyldige.

- Den frist vil vi meget gerne overholde, siger Søren Axelsen, der er chef for Københavns Byret.

I dag sættes der først datoer på den såkaldte hovedforhandling i retten, når anklageskriftet ligger klar.

Fremover bør det ske på et tidligere tidspunkt i de tilfælde, hvor der ikke er tvivl om, at en tiltale vil blive rejst.

- Hvis vi systematisk forhåndsberammer de store domsmandssager og nævningesager, kan vi undgå, at folk kommer til at sidde for længe i varetægt, siger Søren Axelsen.

- Vi vil reducere de døde perioder, vi kan lige så godt skyde processen, tilføjer han.

I dag går der i gennemsnit 127 dage for at få afgjort en domsmandssag. Dem var der cirka 16.000 af sidste år. Og i nævningesagerne var gennemsnittet 134 dage.

Hvor meget hurtigere det kan gøres med de nye forslag, tør præsidenten ikke udtale sig om.

- Alt, hvad der er vundet, er vundet, og det vil vi være glade for. Men jeg tror, at vi kan vinde et ikke uvæsentligt antal dage i de store sager, siger Søren Axelsen.

Arbejdsgruppen præsenterer også en række andre forslag, som kan sætte tempoet i straffesager op.

For eksempel kan byretterne langt oftere end i dag afsige såkaldte straksdomme.

Fra byret til byret er der i dag stor forskel på, hvor ofte muligheden benyttes. Men det vil ikke gå ud over de sigtedes retssikkerhed, hvis flere får en hurtig afgørelse, mener gruppen.

/ritzau/