14 farlige patienter er flygtet fra retspsykiatriske afdelinger, siden folketingspolitikerne sidst krævede bedre sikkerhed på de lukkede afdelinger i marts. Og med weekendens to flugtepisoder kræver et flertal nu en uvildig undersøgelse af forholdene.
- Sundhedsministeren skal undersøge, hvorfor de flygter, for at vi kan forebygge det. Og så skal vi undersøge, om sikkerheden er god nok, og om det er, fordi der er for få medarbejdere på afdelingerne, siger psykiatriordfører Øzlem Cekic fra Socialistisk Folkeparti..
- Efterhånden er det blevet en nyhed, der kommer hver uge, og nu to dage i træk. Jeg er rigtig bekymret for, at det kommer til at gå rigtig galt, inden vi får grebet ind, siger hun.
Psykiatriordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti kalder det uacceptabelt, at dårlige hegn, opbrudte døre og smadrede vinduer er nok til, at de "farlige kriminelle" kan stikke af og bagefter overfalder folk.
- Selvfølgelig skal det undersøges. Det talte man også om i marts, så det må vi følge op på. Dengang skulle sikkerheden øges, men det var åbenbart ikke nok. Så vi kan slet ikke sige nej til en undersøgelse, siger hun.
Socialdemokraternes ordfører på området, Karen J. Klint, er på linje med de to øvrige politikere og er især bekymret for, om der er for lidt personale. Hun foreslår derfor, at Folketingets Ombudsmand står bag den uvildige undersøgelse.
- Ombudsmanden kender de retspsykiatriske afdelinger, fordi de i forvejen har en tilsynspligt over for dem. Derfor bør sundhedsministeren sammen med os psykiatriordførere, regionerne og Ombudsmanden finde ud af, hvordan vi kan øge sikkerheden på de retspsykiatriske afdelinger, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker