Politiet er sparsomme med oplysninger i en sag om grove seksuelle overgreb, hvor en 39-årig mand fra Vestsjælland sigtes for misbrug af tre piger.
Manden blev mandag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, hvor anklager Anne Mette Matthiesen fik lukket dørene for offentligheden.
- Manden blev varetægtsfængslet frem til den 11. november, og han nægter sig skyldig i sigtelserne, siger Anne Mette Matthiesen.
Den 39-årige mand har desuden kæret sin varetægtsfængsling til landsretten.
Den ene sigtelse drejer sig om, at manden skal have tvunget to piger under 12 år til samleje og anden kønslig omgang end samleje i en periode fra januar 2001 og frem til efteråret 2006.
Den anden sigtelse drejer sig om et tredje barn - en pige der var under 10 år.
Fra efteråret 2006 og frem til sommeren 2009 blev pigen udsat for anden kønslig omgang end samleje, mener politiet.
Anklager Anne Mette Matthiesen ønsker ikke at fortælle, hvordan den 39-årige mand er kommet i kontakt med børnene.
Sigtelsen mod den vestsjællandske mand kommer blot få dage efter, at en 42-årig mand fra Midtjylland blev sigtet for et seksuelt overgreb på sin steddatter. Overgrebet har ifølge politiet fundet sted, da steddatteren var 10 år. Manden nægter sig skyldig.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned