Gennem en periode på 20 år udsatte et plejeforældrepar i Mern i Vordingborg Kommune deres plejebørn for vold, vanrøgt og frihedsberøvelse.
Sådan lyder anklagemyndighedens påstand, når Retten i Nykøbing Falster tirsdag 3. januar tager fat på straffesagen mod plejeforældrene.
Parret er tiltalt for forskellige varianter af vold: Lussinger, nakkedrag, skub, slag og spark. Volden er ifølge anklager Michael Boolsen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, gået ud over ni plejebørn i perioden mellem 1990 og 2010.
To af børnene, herunder en pige på dengang kun to år, blev ifølge anklageskriftet under trusler om vold spærret inde på husets førstesal. Det skulle være sket adskillige gange over en periode på flere år. De ufrivillige ophold kunne vare op til flere dage.
Blandt punkterne er også tilfælde af vanrøgt, fordi plejebørnene ikke fik ordentlig mad og påklædning.
To af børnene skal også være udsat for trusler på livet, mener anklagemyndigheden.
Michael Boolsen vil ikke sige noget om strafferammen i den grove sag.
- Det afhænger af sagens belysning i retten, siger han.
Sagen begyndte at rulle, da et af plejebørnene fortalte om forholdene til en voksen, der i december 2009 gik til politiet. I juli 2010 blev parret sigtet i sagen.
De børn, der boede hos dem, da sagen kom frem, bor nu andre steder, og plejefaren på 60 år og plejemoren på 54 år er ikke længere på Vordingborg Kommunes liste over plejefamilier.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde