Revisor skal forsvare sig i retten om IT Factory-regnskaber
Stein Bagger fik en dom på fængsel i syv år for sin økonomiske kriminalitet i selskabet IT Factory. Straffen blev lempet en smule, fordi han samarbejdede med myndighederne. Revisionsselskabet KPMGs rolle skal nu undersøges i Østre Landsret i forbindelse med en erstatningssag. (Arkivfoto) Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Aktionær i IT Factory kræver 35 millioner kroner af KPMG, som godkendte regnskaber.
Et stort revisionsselskab skal i Østre Landsret nu forsvare sin godkendelse af regnskaber i IT Factory, som i 2008 væltede med et brag på grund af omfattende økonomisk kriminalitet.
KPMG er i landsretten blevet stævnet af en mindre aktionær i IT Factory, Peter Sølbeck, skriver Berlingske. Hans investeringsselskab Sølco kræver 35 millioner kroner.
Sølbeck var på et tidspunkt en nær ven af Stein Bagger, der senere blev straffet med fængsel i syv år.
KPMG har allerede betalt i dyre domme for sit arbejde med IT Factory. I april 2016 betalte selskabet, som nu hedder CJ Partnership, som led i et forlig med konkursboet 333 millioner kroner.
Pengene gik til kreditorerne og ikke til aktionærerne. Peter Sølbecks ejerandel var på fem procent.
Ifølge Berlingske var en af betingelserne i forliget, at Danske Revisorer Responsumudvalgs bedømmelse blev trukket tilbage.
Men i forbindelse med retssagen har responsumudvalget igen besvaret en række spørgsmål, men disse er ikke offentlige.
IT Factory var en lysende stjerne på erhvervslivets himmel. I 2008 blev selskabet kåret som årets vækstvirksomhed, som leverede flotte resultater i et vanskeligt marked.
Det viste sig, at tallene i regnskabet byggede på falske leasingkontrakter. Chefen, Stein Bagger, flygtede og endte i Californien, hvor han dog meldte sig selv til politiet.
I Østre Landsret er der afsat syv retsmøder i forbindelse med den såkaldte hovedforhandling, der indledes mandag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker