En 64-årig mand fra Himmerland skal en tur bag tremmer for overgreb på fire mindreårige piger i alderen 14-17 år.
Manden er i Vestre Landsrets afdeling i Aalborg idømt otte måneders fængsel for at have slået og gramset på de afklædte piger, der var i jockeytræning hos ham.
Pigerne har i retten fortalt, hvordan ridelæreren ved flere lejligheder slog dem med knytnæve på skuldrene og i brystet. Begrundelsen var, at de skulle hærdes i tilfælde af, at de blev smidt af hesten.
De blev også lagt næsten nøgne på halmballer, hvor den 64-årige så masserede dem, og i et enkelt tilfælde blev en af pigerne klædt helt nøgen og masseret over hele kroppen på den dømtes bopæl.
Fængselsstraffen i landsretten var den samme som byretsdommerne kom frem til i sagen, og dermed står det nu fast, at ridelæreren skal i fængsel.
I løbet af sagen er det ifølge Nordjyske.dk kommet frem, at det ikke er første gang, at den dømte ser en fængselscelle indefra.
Ridelæreren er tidligere dømt for fuldbyrdet voldtægt og har i den forbindelse afsonet en dom på tre års fængsel.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker