Rigmand fra Vejle kræves fængslet for Ebh-manipulation
Retssagen om kursmanipulation med Ebh Banks aktier er i fuld gang i Vestre Landsret.
Men det er tilsyneladende ikke sidste stræk i sagen om kursfup.
En vejlensisk rigmand kræves nemlig fængslet for økonomisk kriminalitet, fordi han ifølge politiet har manipuleret med kursen på Ebh Banks aktier.
Det skriver Lokalavisen Weekend Vejle.
Det er Statsadvokaten For Særlig Økonomisk Og International Kriminalitet - ofte blot kaldet Bagmandspolitiet - der står bag tiltalen og kræver manden fængslet for forbrydelsen.
Manden tiltales efter en paragraf, der taler om særligt skærpende omstændigheder.
Bliver han dømt risikerer manden op til seks års fængsel.
Rigmand tiltales for ulovligt at have manipuleret kursen på Ebh Banks aktier op. Ifølge anklageskriftet foregik manipulationen ved, at rigmanden og bankansatte koordinerede salget af aktier, så aktiens lukkekurs blev holdt kunstigt oppe.
Det skete ifølge anklageskriftet tilbage i september 2008. Bagmandspolitiet udelukker ikke, at der undervejs i sagen vil blive rejst yderligere tiltaler mod manden.
Retten har nedlagt navneforbud i sagen.
I marts sidste år afsagde Retten i Hjørring dom i en anden gren af Ebh-sagen.
Her blev Sparekassen Himmerland straffet med en bøde på fem millioner kroner, mens direktørerne i banken blev idømt fem måneders ubetinget fængsel hver.
Tre ansatte i sparekassen og Ebh Bank blev hver straffet med tre måneders ubetinget fængsel.
Retten vurderede, at der blev budt på og købt aktier for fire millioner kroner.
Der er ikke beviser for, at transaktionerne førte til, at kursen blev holdt kunstigt oppe, men det er alligevel strafbart, fordi transaktionerne var egnet til at give markedet vildledende signaler om efterspørgslen og om kursen på aktien.
Handlingerne kunne skade tilliden til markedet og tilliden til den finansielle sektor. Men der var ingen personlig vinding.
Det er dommen fra Retten i Hjørring, der nu prøves i Vestre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker