Regeringen og Dansk Folkepartis plan om at fordoble straffen for hjemmerøverier og overfaldsvoldtægter, som blev præsenteret i den såkaldte tryghedspakke, udløser alvorlige juridiske problemstillinger og skaber ubalance i det samlede straffesystem.
Advarslen kommer fra toppen af anklagemyndigheden, rigsadvokat Jørgen Steen Jørgensen, der i et interview i Berlingske påpeger, at politikerne ikke kan fordoble straffen for overfaldsvoldtægter alene - i så fald må straffen for voldtægt i det hele taget hæves.
Rigsadvokaten pointerer også, at de markante strafskærpelser vil rykke ved den nuværende proportionalitet mellem strafniveauerne for forskellige forbrydelser.
- Hvis man skal bevare en harmoni i det samlede system, der afspejler samfundets syn på grovheden af forskellige forbrydelser i forhold til hinanden, så er det problematisk at man tager to specifikke lovovertrædelser - voldtægter og hjemmerøverier - og fordobler straffene, uden at der er lejlighed til at tænke konsekvenserne igennem.
- Hermed forrykker man jo ret kraftigt forholdet mellem centrale typer af forbrydelser, siger Jørgen Steen Jørgensen til Berlingske.
Dermed er rigsadvokaten på linje med Den Danske Dommerforenings formand, Mikael Sjöberg, der i et høringssvar blandt andet skrev, at lovforslaget kan føre til en "ubalance i forhold til sanktionspraksis".
Både dommerformanden og rigsadvokaten bruger drabsforsøg som eksempel. Hvis et hjemmerøveri skal straffes med fem års fængsel, er det næsten samme straf, som gives til den, der forsøger at dræbe et andet menneske. Det straffes med seks års fængsel.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker