Våbensmugleren Niels Holck bliver ikke udleveret til Indien.
Rigsadvokaten opgiver at forsøge at indbringe sagen for Højesteret.
Den indiske regering har ellers i høje toner kritiseret de danske domstoles beslutning om ikke at udlevere den 49-årige dansker til en straffesag.
Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen mener, at sagen ikke er af principiel karakter.
Og dermed er der ikke grundlag for at bede Procesbevillingsnævnet om at lade den spektakulære sag komme helt til tops i det danske retssystem.
Først Retten i Hillerød og senest Østre Landsret har underkendt Justitministeriets beslutning om at udlevere danskeren.
Det skyldes, at der er en reel risiko for, at Niels Holck vil blive udsat for tortur eller nedværdigende behandling i et indisk fængsel.
Vurderingen baseres på rapporter fra for eksempel det amerikanske udenrigsministerium og en række menneskerettighedsorganisationer.
- Jeg har stor forståelse for den opmærksomhed, som sagen har givet anledning til både i Danmark og i Indien, lyder det fra rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.
Men samtidig henviser han til det nylige nederlag i Østre Landsret.
Niels Holck arrangerede nedkastning af flere ton våben til oprørere i Vestbengalen i 1995.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker