Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen trækker nu med øjeblikkelig virkning sager om ulovlige knive ud af domstolenes program. Det sker, indtil Højesteret har vurderet sagerne mod en 19-årig tankpasser fra Middelfart og en pædagogmedhjælper fra Aalborg, der begge er idømt fængsel for at have glemt deres arbejdsknive i deres private bil.
Men ikke nok med det. Landets øverste anklager har også besluttet, at anklagemyndigheden heller ikke vil rejse tiltale i flere knivsager, før Højesteret har talt, med mindre der er tale om klare tilfælde.
Knivloven har skabt furore, fordi den "som altovervejende hovedregel" giver fængselsstraf for at bære kniv, med mindre der er tale om helt små foldeknive med en bladlængde på under syv centimeter.
- Politiet skal selvfølgelig ikke holde op med at skrive knivsager fremover, og selvom vi nu sætter sagerne i bero, så betyder det jo ikke, at vi slår en streg over dem. Men når diskussionen om knivsagerne har været så voldsom, som den har, så vil det være det være rigtigst at afvente Højesterets afgørelse af, hvordan lovens krav nærmere skal forstås, lyder det fra rigsadvokaten.
Hvor mange sager det konkret drejer sig om, har Jørgen Steen Sørensen ikke noget præcist bud på. Og han afviser, at beslutningen om at sætte sagerne i bero er udtryk for, at anklagemyndigheden er kommet i tvivl om, hvad der egentlig er op og ned på lovgivningen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker